I Europa kan man iagttage en moderat form for islam der går under betegnelsen Euroislam. 

Der findes ikke nogen entydig definition af begrebet på samme måde som der ikke findes nogen entydig definition på islam eller på det at være muslim. Men vi kan tale om euroislam som en tendens, en bevægelse og en dynamisk proces.

Nemlig den proces, den forandring der sker med islam ved kulturmødet med Europa. Euroislam er et produkt af globaliseringen og ikke et opgør med denne. Det er bl.a. en konsekvens af at vi har et stigende antal muslimer i Europa, der forsøger at kombinere deres tro med den virkelighed de er en del af. Muslimer i Europa adskiller sig fra muslimer i muslimske lande idet vi står over for nye tanker, udfordringer og problemstillinger der naturligt opstår når man møder et andet samfund med andre normer og andre ideer om hvad der er værdifuldt.

Euroislam er ikke en ensidig proces

Der er ikke kun tale om at Europa påvirker islam men også omvendt at islam påvirker Europa. Gensidig påvirkning og tilpasning er et uundgåeligt element ved kulturmødet mellem islam og Europa og ved Euroislam.

Det som begrebet Euroislam indeholder er ikke et nyt fænomen der først startede med den øgede indvandring af muslimer i Europa i slutningen af 1960’ erne. Debatten om islam og modernitet har altid fundet sted.

I 1798 er et afgørende skillepunkt i historien der har betydning for mødet mellem islam og Europa. Napoleon gik ind i Egypten og den fysiske og intellektuelle kolonisering af Mellemøsten tog sin begyndelse. Vesten begyndte at bevæge sig meget mere videnskabeligt i Mellemøsten og Orientalismen tog form. Et negativt, eksotisk og ensidigt billede af islam udvikles og legitimerer Europas (England og Frankrig) ret til at være i Mellemøsten.

Dette medførte at arabere i almindelighed og muslimer i særdeleshed begyndte at svare igen. Man har især fra muslimsk side forsøgt at imødekomme kritikken fra Vesten om at Islam er præmoderne i modsætning til Vesten som er moderne.

Kritikken af islam lever desværre stadig i Europa generelt og i den danske samfundsdebat. Diskussionen om islams forenelighed med modernitet går langt tilbage det samme gælder indholdet i begrebet om Euroislam.

Øget interesse for Euroislam- som alternativ løsning på nutidens problemer

Den europæiske identitet, hvis det overhovedet giver mening at tale om en sådan er blevet ændret i takt med den indvandring vi har oplevet siden slutningen af 1960’ erne og fortsat oplever. Over hele Europa ser man tegn på stigende racisme, intolerence og nationalisme. Debatten handler om hvor langt vi skal gå i kravet om integration. Mange er begyndt at se Euroislam som en løsning på nutidens udfordringer.

Ramadan islams nye reformator

Tariq Ramadan (38 år) er en af de mest markante skikkelser i debatten om Euroislam og fortaler for bevægelsen. Han er født i 1962 i Geneve og er af egyptisk oprindelse. Derudover er han barnebarn af Hasan Al- Banna, der i 1928 grundlagde ”Det Muslimske Broderskab” i Egypten. Ramadan har studeret fransk litteratur og vestlig filosofi. Derudover er han professor i islamologi. I dag underviser han på universitetet i Freiburg i Schweiz og i filosofi på et college i Geneve.

Mange betragter Ramadan som islams reformator påtrods af at hans teser om islam i Vesten ikke er nye. Ramadan siger om sig selv: Jeg er europæisk muslim men er trofast over for de islamiske principper.

Ifølge Ramadan er der ingen modsætning mellem islam og modernitet mellem islam og den vestlige verden. Han ønsker et opgør med diktatoriske dogmer og med muslimers frygt for ikke at være ”Gode muslimer.”

Hans bog fra 1998 ” How to be a European muslim” er en teoretisk nyfortolkning baseret på Koranen og profetens sunna.

Hovedprincipper for Euroislam:

Ramadan opsummerer hovedprincipperne for en reformeret Euroislam således:

1. Europæisk forfatning er forenelig med Koranens Ånd. (Trosfrihed)

2. Det er ikke nok at praktisere sin tro. Det er nødvendigt med aktiv deltagelse i europæisk sprog og kultur samt med politisk og socialt engagement.

3. Muslimer skal være aktive og opbygge et personligt tilhørsforhold til kulturen i det land de lever i.

4. ”Dar as-salam” Fredens hus og ” Dar al- harb” krigens hus skal erstattes med trosbekendelsens hus: ”dar ash- shahada.”

Euroislam er ofte i konflikt med traditionalisterne der tolker islam bogstaveligt.  

Flere muslimske organisationer følger den nye retning i England og Frankrig. I Tyskland og Holland er euroislam langt mere udbredt end i Danmark. I Frankrig har muslimske kredse i samarbejde med regeringen lavet et tiltag imod at fremme udviklingen af en fransk islam eller ”euroislam”.

Formålet er at etablere en alternativ, ikke-fundamentalistisk version af islam, som giver især anden og tredje-generationsindvandrere muligheder for at praktisere deres religion inden for rammerne af en moderne, sekulær europæisk stat.

Frankrig har længere tradition for at have folk med anden etnisk baggrund. Størstedelen af muslimerne i Frankrig kommer fra de tidligere franske kolonier i Tunesien, Algeriet og Marokko. Muslimerne udgør det næststørste religiøse samfund og overstiger dermed protestanterne i antal. Antallet af moskeer har for længst oversteget tusinde. Der findes 700 forskellige sammenslutninger i Frankrig. De muslimske indvandrere tilhører næsten allerede ved deres ankomst den franske familie. De fleste taler godt fransk da de kommer fra Algeriet der var fransk koloni fra 1830 til 1962.

Hvis vi kigger på de seks europæiske lande med den største indvandring er de islamiske samfund meget forskellige:

• England: islam har et indo-pakistansk præg

• Frankrig: nordafrikansk

• Tyskland : tyrkisk præg

• Danmark: tyrkisk/pakistansk præg

• Sverige: bosnisk dimension

• Norge: Ahmadiyya

De sociale og økonomiske forudsætninger for en integrationspolitik er derfor meget forskellig.

Euroislam i Danmark

Hvis vi skal overføre begrebet Euroislam til en dansk kontekst så vil man tale om en dansk islam. Man debatterer fortsat om muligheden for en dansk islam, hvad dette indebærer og hvad det vil medføre. Bør vi fremme udviklingen af en særlig dansk ikke-fundamentalistisk udgave af islam som vi ser det i Frankrig? Således formulerer dagbladet Politiken sig den 17. marts 2001. Spørgsmålet er stillet som om vi kan diktere udviklingen i den retning vi ønsker. Jeg mener at udviklingen mod en dansk islam vil finde sted og allerede finder sted hvadenten vi ønsker det eller ej. Det interessante er at se på dens indhold og konsekvenser.

Islam i Danmark

I Danmark er der ca. 170.000 muslimer.

Mellem 1975 og 1985 blev der etableret et net af lokale kælder moskeer primært efter national inddeling og sekundært efter hvilken tolkning eller syn man havde på islam. Fra slutningen af 1980’ erne ser vi en stigende synliggørelse af islam. 50 lokale moskeer, et stort antal koranskoler, muslimske uddannelsesforeninger, muslimske privatskoler og arabiske friskoler.

Tiltag mod at oprette et fælles organ for muslimer starter i 1970’ erne med oprettelsen af Det Islamiske Kulturcenter i København i 1976.

Men muslimer i Danmark udgør mange forskellige retninger som fortolker islam forskelligt. Netop diversiteten i fortolkningerne har splittet muslimer i Danmark, som mangler en fælles stemme.

Euroislam tendensen er ikke et nyt fænomen. Vi har blot navngivet en tendens og har sat markante skikkelser på fænomenet. Ramadans budskab bliver allerede praktiseret i DK og er blevet det længe.

For mange især unge er det afgørende at udvikle en islamtolkning der kan forenes med det Europæiske samfund de er en del af. De vil også være positivt indstillet over for Begrebet, euroislam.

For nogle muslimer har begrebet en positiv og hel specifik betydning. De tolker euroislam således at det er i Europa at islam vil få sin storhedstid. Fra Europa vil islam vokse og blomstre.

For andre muslimer er begrebet negativt ladet da de ikke mener at islam skal tilpasses noget samfund. De ser begrebet som et kompromis der ikke er foreneligt med islams guddommelige og universelle natur.

En imam i Danmark siger i et interview til Politiken: udenforstående skal ikke være med til at bestemme hvordan vi muslimer praktiserer vores religion og de skal heller ikke stille krav eller forventninger om at vi i forhold til islam skal adskille religion og politik…Det her handler ikke om at vi skal integrere os i det danske samfund, det handler også om at samfundet skal vænne sig til at der findes andre måder at være dansker på. Islam skal ikke tilpasse sig.

Forum For Kritiske Muslimer er et udtryk for organiseret euroislam i praksis. Men vi tager skridtet videre idet vi taler for en adskillelse af religion og politik. Dermed er vi mere radikale.

• Vi arbejder for en religiøs verdsliggørelse af islam. Det er muligt at være troende muslim og sekularist på samme tid.

• Vi ønsker en anerkendelse af den religiøse mangfoldighed . 

• Vi vil arbejde for kvinders rettigheder med henvisning til at kvinder og mænd er lige ifølge Koranen.

• Vi vil opløse fordomme gennem viden og åbenhed.

• Muslimer i Europa må acceptere og ikke kun tolerere pluralisme og et sekulariseret samfundssyn der er karakteriseret ved tolerance over for folk med en anden religiøs eller politisk overbevisning.

• En ren og kompromisløs islam er ikke mulig i Europa eller noget andet sted i verden. Kompromiset er ikke at forkaste og fuldt ud forenelig med islam.

• Tolerencen må ikke gælde totalitære forestillinger.

• For at integrationen skal lykkes er det altafgørende at begge parter skaffer sig viden om hinandens religion og kultur. Vores mål er at tænke ud over splittelsen den interne såvel som den eksterne.   

Af Sherin Khankan.