ARTIKLER:

  Kronikker Interviews

 

 

 

Krigens ulidelige lethed

 

Krigen mod Afghanistan er et nødvendigt onde for at afskaffe terrorismen. Således argumenterer USA med opbakning fra vesten og nogle muslimske lande. Jeg tager utvetydigt afstand fra bombningerne af Afghanistan, primært fordi det aldrig må blive legalt at kalkulere med civile menneskeliv. Kampen mod terrorismen kan aldrig legitimere civile tab. Krigen mod Afghanistan kombineret med hungersnød og tørke vil medføre den værste flygtningekatastrofe siden anden verdenskrig med op til halvanden million mennesker på flugt. Dansk Flygtningehjælp udtaler, at 7,5 millioner mennesker inde i Afghanistan lider nød. Har vi samvittighed nok til at forestille os hvilken effekt bombningen af Afghanistan vil forårsage. Det synes som om at vore hjerter er blevet kolde. På rationel og pragmatisk vis diskuteres fordele og ulemper i lyset af krigen. Ønsker vi ikke terrorismen afskaffet. Har vi ikke pligt til at udslette Talebanstyret. Er det ikke rimeligt at et land forsvarer sig selv. Konklusionen lyder: Vi har ret til at forsvare os og en pligt til at redde verden fra terrorismen. Dette er den hvide mands byrde. Vi ser det som vores pligt og rettighed. På samme måde som man legitimerede koloniseringen af Mellemøsten udfra tesen om at det var vores pligt at opdrage de ” uciviliserede tredjeverdens lande”. En besættelse der senere hen blev gjort til skamme da man opdagede at man ikke entydigt kunne sætte lighedstegn mellem de teknologisk set mest udviklede lande og det at være civiliseret. Der er tale om to vidt forskellige præmisser, den ene handler om verdens overlevelse, den anden om kulturens overlegenhed. Men eksemplet tjener blot til at vise, at der er tale om den samme opfattelse af en ukrænkelig ret til at handle. Vi har en fælles opgave i at bekæmpe terrorismen og forsvare os imod massemyrderier. Jeg ønsker også at destruere de skyldige, og at aflive Talebanstyret. Men hvad er alternativet, når diplomatiet slår fejl, og når fjenden ikke bekender ansigt. Jeg kender ikke svaret men ingen giver os retten til at kalkulere med menneskeliv.

Det mest skræmmende er den lethed hvormed vi tillader drab på civile med henvisning til at dette desværre er en del af det politiske spil. Livet går videre krigen fortsætter. Den manglende tyngde gør livet ulideligt og let.

  

Sherin Khankan

Formand for Forum For Kritiske Muslimer

Specialestuderende i religionssociologi.

sherinne@hotmail.com

 


 


Tilbage til pressen