Krigens ulidelige lethed
Krigen mod Afghanistan er et nødvendigt
onde for at afskaffe terrorismen. Således argumenterer USA med opbakning fra
vesten og nogle muslimske lande. Jeg tager utvetydigt afstand fra bombningerne
af Afghanistan, primært fordi det aldrig må blive legalt at kalkulere med civile
menneskeliv. Kampen mod terrorismen kan aldrig legitimere civile tab. Krigen mod
Afghanistan kombineret med hungersnød og tørke vil medføre den værste
flygtningekatastrofe siden anden verdenskrig med op til halvanden million
mennesker på flugt. Dansk Flygtningehjælp udtaler, at 7,5 millioner mennesker
inde i Afghanistan lider nød. Har vi samvittighed nok til at forestille os
hvilken effekt bombningen af Afghanistan vil forårsage. Det synes som om at vore
hjerter er blevet kolde. På rationel og pragmatisk vis diskuteres fordele og
ulemper i lyset af krigen. Ønsker vi ikke terrorismen afskaffet. Har vi ikke
pligt til at udslette Talebanstyret. Er det ikke rimeligt at et land forsvarer
sig selv. Konklusionen lyder: Vi har ret til at forsvare os og en pligt til at
redde verden fra terrorismen. Dette er den hvide mands byrde. Vi ser det som
vores pligt og rettighed. På samme måde som man legitimerede koloniseringen af
Mellemøsten udfra tesen om at det var vores pligt at opdrage de ” uciviliserede
tredjeverdens lande”. En besættelse der senere hen blev gjort til skamme da man
opdagede at man ikke entydigt kunne sætte lighedstegn mellem de teknologisk set
mest udviklede lande og det at være civiliseret. Der er tale om to vidt
forskellige præmisser, den ene handler om verdens overlevelse, den anden om
kulturens overlegenhed. Men eksemplet tjener blot til at vise, at der er tale om
den samme opfattelse af en ukrænkelig ret til at handle. Vi har en fælles opgave
i at bekæmpe terrorismen og forsvare os imod massemyrderier. Jeg ønsker også at
destruere de skyldige, og at aflive Talebanstyret. Men hvad er alternativet, når
diplomatiet slår fejl, og når fjenden ikke bekender ansigt. Jeg kender ikke
svaret men ingen giver os retten til at kalkulere med menneskeliv.
Det mest skræmmende er den lethed hvormed
vi tillader drab på civile med henvisning til at dette desværre er en del af det
politiske spil. Livet går videre krigen fortsætter. Den manglende tyngde gør
livet ulideligt og let.
Sherin Khankan
Formand for Forum For Kritiske Muslimer
Specialestuderende i religionssociologi.
sherinne@hotmail.com
Tilbage til
pressen