Det Vilde Vesten

 

Den 11. september har berørt mig lige så dybt som resten af verden. Sorg og frygt i ugens begyndelse blev langsomt afløst af selvisk vrede over fratagelsen af fornemmelsen af tryghed og sikkerhed for mig selv, mine nærmeste og det Vesten, som jeg er født og opvokset i. Sørgetid er sørgetid og her er der kun plads til sorg, men efter røgskyerne har lagt sig er det dog en anden slags vrede der tager til i styrke. Der oprustes til krig og Bush er utvetydig i sine formuleringer om forfølgelse og udryddelse af de skyldige, og de som huser eller har huset disse. Denne hævntørst er ikke uforståelig, men alligevel forkastelig. Ligesom motiverne bag terrorhandlingerne er det.        

Der tegner sig i disse dage et billede af en krigsliderlig amerikansk præsident, som ingen midler vil sky i sine bestræbelser på at tage til genmæle efter tirsdagens terroristaktioner. Han omgives af fremtrædende folk fra Golfkrigen, hvor forsøget på at ramme Saddam Hussein kostede en million uskyldige irakere livet. Som bekendt blev Hussein siddende. Det er disse mænd som nu udråbes til helte og som skal rense verden for afskum. Det er en arrogant og ignorant holdning til resten af verden, til alle fredsbestræbelser og til globalt sammenhold, som det vilde Vesten lægger for dagen. Danmark bør træde frem, træde i karakter og mane til besindelse. De skyldige skal findes og retsforfølges. Men iværksættelsen af regulær krig for hastigt at nå dette mål er både tankeløst og uciviliseret. Det vil næppe skærpe fornemmelsen af tryghed for amerikanere eller for andre mennesker andre steder.

 

Natalie Khankan

Cand. mag. I klassisk arabisk litteratur

Bremensgade 62, 2. th.

2300 København S