Rundsend venligst mail til interesserede lærere:
 
Som optakt til valget i USA vises:

Amerikanske Billeder 

som skoleforestilling i BioCity

og på DR2 Søren Pind og jeg i Amerika!

ET TILBUD FOR LÆRERE OG ELEVER

Dette tilbud sendes til alle skoler indenfor ca. 1 times tog- og buskørsel til Odense, Århus, Næstved og Kolding.

Højreklik her for at hente billeder. For at beskytte dine personlige oplysninger har Outlook forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet.

Kære lærere
 
I anledning af det amerikanske valg sender DR2 kort før en række udsendelser, hvor jeg tager tidl. Integrationsminister Søren Pind med rundt for at diskutere valget med mine venner i de amerikanske ghettoer mens han viser mig sine venner i den anden, mere republikanske del af USA!

Men kort forinden kan jeres elever selv møde mine venner i forestillingen ”Amerikanske Billeder” og diskutere valget med mig ved følgende forestillinger, som I allerede nu kan købe billetter til her:

BioCity Odense:
22. okt. kl. 18.30
13. nov. kl. 9
BioCity Århus:
23. okt. kl. 9 og samme aften kl. 18.30
24. okt. kl. 9
25. okt. kl. 9 og samme aften kl. 18.30
BioCity Næstved:
29. okt. kl. 9
30. okt. Kl. 9 og samme aften kl. 18.30
BioCenter Kolding:
1. nov. kl. 9 og samme aften kl. 18.30

Andre dage er mulige ved tilstrækkeligt elevantal
Bemærk, skoleforestillingen i Odense den 13. nov. var først planlagt den 22. okt. Men da dette er første dag efter efterårsferien, frygtede jeg at skolerne ikke kunne få besked til eleverne om at møde op kl. 9 i BioCity.
Ønsker skoler med nok elever alligevel den 22. okt. eller evt. andre datoer, er Nordisk Film og jeg parate til at imødekomme jeres ønsker i det omfang min kalender og biograflokaler er ledige.

Brug de tomme biografer i dagtimerne!
Husk at I altid kan slå jer sammen med andre skoler/klasser om at bruge biograferne også til mine andre foredrag f.eks. om integration ”Om at sige ja” og ”Kan vi elske Ku Klux Klan” til priserne herunder:

Bestilling af billetter 
til "Amerikanske Billeder"

Skoleforestillingerne koster 60 kr. per elev. De starter hver dag kl. 9 og varer 3 timer og 40 min (med pause ca. til kl. 13.15). Efter pausen vil jeg tage spørgsmål fra eleverne.

Aftenforestillingerne kl. 18.30 koster 150 kr. ligesom andre helaftensfilm.

Om Amerikanske Billeder

Lysbilledshowet Amerikanske Billeder har gennem mange år været vist i Europas skoler og er blevet den største foredragssucces i USA’s universitetshistorie.
Jeg viser det fortsat i danske skoler, men kan ikke længere imødekomme den store efterspørgsel. Især mange folkeskoler har også for dårlige mørklægningsforhold og stole. 

Men nu har jeg fået et fast samarbejde med Nordisk Film om at samle skolerne i deres biografer landet over og kan indbyde jer med jeres elever til at se det under optimale forhold i bløde stole og på deres store lærreder i min nyeste opdaterede, digitale HD-udgave.

Som I ved i de tusinder af skoler jeg har vist det i, er dette et show, der holder jeres elever - fra 8. kl. til 80-årige - tryllebundet i fuldstændig stilhed en hel skoledag!!!
 
Hvorfor er Amerikanske Billeder
vigtigere end nogensinde?

Den stigende racisme i Europa har givet anledning til en ny og opdateret europæisk udgave af Amerikanske billeder - et dias- og musikshow med 3000 billeder. Fortællingen bygger videre på de fem år, jeg vagabonderede uden penge i USA og levede i både de fattigste ghettoer og rigeste miljøer.

Amerikanske billeder viser et skræmmende billede af den knuste selvværdsfølelse, håbløshed og deraf følgende vold og bandekrige som resultat af amerikanernes marginalisering af de sorte, da disse søgte fra undertrykkelsen i syd mod frihed og ligeværdighed i nord. Men samtidig amerikanernes opmuntrende og lærerige eksempel på hvor hurtigt man kan integrere indvandrere og muslimer.

I den nye udgave af showet viser jeg den forværrede racisme siden – bl.a. i beretninger om mine venner blandt hvide massemordere, i Ku Klux Klan samt de mange sorte venner, jeg fotograferede i 70'erne, der i dag er fængslede og myrdede.

Se danske elevers reaktioner på showet i de senere år. 

Ny udgave af min bog

Da mange skoler længe har brugt min forældede og udsolgte bog "Amerikanske Billeder", har jeg nu lavet en ny udgave - helt i farver. Den er skrevet specielt med henblik på nutidens elever med mange paralleller til vores egen hjemlige racisme mod indvandrere og muslimer. Jeg vil introducere, sælge og signere den til forestillingerne. 

Andet pædagogisk materiale for skoleelever
 
Jeg håber at de lærere, som underviser om racisme og samfundsforhold, har bemærket mine pædagogiske billedfortællinger om racisme. Det står jer frit for at bruge dem. Jeg har lavet dem for jeres elever - til dels for at undgå at de fortsat ringer mig op 4-7 gange dagligt når I sætter dem til i skolerne at skrive opgaver om disse emner :-)
 
Om mine andre foredrag ude i skolerne

Mine andre og i dag ligeså populære billedforedrag "Om at sige ja og integrere sig med de andre" - der med sin humor er blevet lige elsket af både muslimer og Dansk Folkepartis vælgere – eller ”Kan vi elske Ku Klux Klan?” – der afmonterer elevernes tendens til at se i sort-hvide fjendebilleder - kan bookes gennem ARTE Booking og Athenas.

De kærligste hilsner

Jacob Holdt
Gernersgade 63
1319 København K
Danmark
Tlf. : +45 33 124412
Mobil: +45 20 32 44 12
E-mail: Jacob@Holdt.us
og
JacobHoldt@american-pictures.com og jacob@holdt.us
Facebook: Facebook.com/Jacob.Holdt.public
 
I kan finde uddybende materiale på mine
22.438 hjemmesider under:

www.american-pictures.com
 
Min kalender hvor du kan se om et af mine foredrag er i din omegn eller - hvis du ønsker at arrangere et - om jeg er ledig på en ønsket dato.

Liste over mine ca. 6.500 tidligere foredrag opdelt efter folkeskoler, efterskoler, gymnasier, højskoler, AOF, navne på arrangører, lande osv. samt topscorerne indenfor de enkelte skoletyper.

Min bog Amerikanske Billeder sat op som verdens største online billedbog.

Mine artikler og kronikker gennem årene om alt fra racisme, Tibet, ulandshjælp, bibel- og oldtidshistorie, vold, spionage, byplanlægning osv.

Videoer og dokumentarfilm om mit arbejde med racisme, Ku Klux Klan og integration. Her kan den amerikanske udgave af showet ses.

Anmeldelser af mine forestillinger - dog kun fra amerikanske aviser. Efter 21 års turneer og 1500 foredrag i Danmark er showet Amerikanske Billeder endnu ikke blevet anmeldt i en dansk avis!

Mit fotogalleri - for forlag, tidsskrifter og museer, der ønsker at bruge mine billeder fra USA, Bolivia, Nepal, Guatemala, Nicaragua, Thailand, Haiti, Namibia og Kosovo.